Det er en udbredt misforståelse, at alle virksomheder skal have en LEI-kode, og at koden er nødvendig for alle virksomheder, der er i besiddelse af værdipapirer. Dette er ikke helt korrekt, idet der findes visse undtagelser.

Enkeltmandsvirksomheder behøver ikke at have en LEI-kode

Alle virksomheder skal have en LEI-kode for at handle med værdipapirer – undtagen enkeltmandsvirksomheder. Disse er ikke underlagt det generelle krav, men skal kun have en LEI-kode, hvis den erhvervsdrivende ønsker at handle med derivatinstrumenter. Allerede i 2014 blev der indført en regel om, at alle, der handler med derivater, skal have en LEI-kode. Nu skal virksomheder og juridiske personer også have en sådan kode for at handle med andre værdipapirer. For enkeltmandsvirksomheder gælder det dog kun, hvis de handler med derivater.

Virksomheder, som ikke forventes at gennemføre transaktioner, behøver ingen kode

En LEI-kode fungerer som et ID-nummer. Ved gennemførelse af en transaktion registreres de forskellige aktørers kode, hvilket gør transaktionen nemmere at spore. Det er dog kun i forbindelse med transaktioner, at koden er nødvendig. Der er intet krav om, at man skal have en LEI-kode blot for at være i besiddelse af værdipapirer.

Eftersom det koster et vist beløb at registrere koden og få den forlænget hvert år, kan det være en fordel at vente med at registrere koden, til man ved, at man ønsker at handle med værdipapirer. På den anden side kan det være en fordel at have koden registreret, så man kan handle hurtigt, hvis der skulle være behov for dette. Man skal nemlig forvente, at der er en behandlingstid på op til en uge hos de virksomheder, der udsteder disse koder.

Kapitalforsikringsdepoter kræver ingen LEI-kode

Den måde, som et kapitalforsikringsdepot er struktureret på, indebærer, at virksomheder, som ejer disse, ikke behøver at have en LEI-kode. Det er nemlig forsikringsselskabet, der tilbyder forsikringen, der figurerer som ejer af de værdipapirer, der indgår i forsikringen. At investere i en kapitalforsikring indebærer altså i praksis, at man ikke ejer aktierne og de øvrige værdipapirer, men kun retten til at få det afkast, som forsikringen forventes at give.

Andele i investeringsfonde kræver ingen LEI-kode

Også andele i investeringsfonde er undtaget fra kravet om LEI-kode. Her er store ligheder med kapitalforsikringsdepotet. Det er en investeringsfond, der sælger og køber de aktier, der indgår i fonden. Derefter tilbyder de deres kunder at købe en andel i fonden. Som ejer af en andel i investeringsfonden har man dog ingen mulighed for at påvirke, hvilke aktier der købes eller sælges.

Der findes altså visse undtagelser, og hvis man som erhvervsdrivende ønsker at undgå at registrere LEI, har man visse valgmuligheder. På den anden side koster det ikke ret meget at registrere LEI (omkring 1000-2000 kroner). En LEI-kode giver langt større fleksibilitet i forhold til, hvad man kan investere i, og hvordan man kan investere.

Vil du vide mere, besøg http://www.leikode.net.